(+45) 20 62 28 02 info@bastrupgaard-bogb.dk

bastrupgaard

VELKOMMEN PÅ BASTRUPGAARD

Allerede når du ankommer, bliver du mødt af vores lange skønne allé af lindetræer, der på alle årstider, byder dig hjerteligt velkommen.

Når du har parkeret din bil, så ligger selve BB’en til højre om vores firelængede gård. Har du booket den lille lejlighed, så skal du blot ind gennem gitterporten. Der er en betjeningsklokke på muren ved Bed & Breakfast skiltet, så benyt gerne den, så kommer vi ned og tager imod dig.

BASTRUPGAARDS HISTORE RÆKKER HELT TILBAGE TIL 1772

Bastrupgaard er som nævnt, opført i 1772.

Fra gårdens tidligst kendte tid, har den således været i forskellige slægters besiddelse i lange perioder, først ved fæsteeje, senere som selveje. I følge en historie om Tebbestrup bysamfund, så kendes bynavnet ” Tæbbystørp” tidligst fra 1342 ifm. en ejendomshandel. I 1664 var Mads Huas fæster af gården, der var på 9 tdr.hk. og i 1805 var den på 7 tdr.hk. I 1938 blev Bastrupgaard solgt for 47.148 og i 1941 blev Bastrupgaard overtaget af Michael Christensen og i 1966 af Knud Christensen.

Under dit ophold, skal du bo i en tidligere malkekvægsstald. Staldende blev over et par år, ombygget til en Bed & Breakfast, af ejerne Jytte og Christian Thomsen. Christian Thomsen er tidligere murermester, så BB ́en er nænsomt restaureret. De første værelser er etableret i 2007, og med et stigende behov for flere senge, blev BB ́en udvidet i etaper.

Vi overtog Bastrupgaard i november 2016. Da BB ́en fungerede godt, kunne vi i starten koncentrere os, om veje, træer, bygninger, gårdsplads og den lange allé. Da Kim til dagligt er selvstændig landmand og entreprenør, så har det for os begge, været en sand fornøjelse, at se resultatet, af alt arbejdet med de store maskiner, for Kim, har virkelig været på arbejde. Der er stadig meget at lave, og det synes vi kun er spændende, for vi har rigtig mange planer på vores 10.000 m2 store grund.

I selve BB ́en har der hele tiden været, et ”job” for Anette, der i øvrigt er den kreative sjæl på gården. Trods over 25 års arbejde indenfor økonomi, har Anette altid drømt, om et sted som Bastrupgaard. Hendes interesse og flair for indretning og køb af genbrugsguld, har da også sneget sig ind, i indretningen i BB ́en. Anette er også glad for farver, så det har derfor været meget naturligt, at skabe hygge med nye farver på væggene og interiøret i det hele taget. Anette laver i øvrigt malerier, og også de – er farverige, og pryder selvfølgelig væggene i BB ́en. Og JA – både nips, de fleste møbler og malerierne er til salg. Kim og Anette vil gerne i fremtiden levere et blandet koncept på Bastrupgaard.

Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer? Benyt dig af formularen, og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.